Vælg en side

Trænger børneværelset til lidt fornyelse? Plakater er en overbevisende og enkel måde at give værelset personlighed, og det er let at skabe et sødt og legende univers til de mindste.

Med søde, sjove og finurlige plakater kan du skabe stemning og hygge på drengeværelset, og du undgår at kaste dig over dyre løsninger, som mindstemanden vokser fra i løbet af nul komma fem. Plakater giver liv, og fordi priserne er fornuftige, kan du skifte motiverne i takt med at barnet bliver ældre.

Altså en win-win situation, hvor drengeværelset hele tiden ændrer sig og tilpasser sig barnets alder og interesser.

Vi har fundet 5 fede plakater frem fra gemmerne, der passer perfekt til drengeværelset. Måske er der en af dem, der passer til det værelse, du skal dekorere – alternativt er du mere end velkommen til at kigge efter mere inspiration på vores hjemmeside.

Plakaten til den nyfødte

Hvis du lige har fået din lille dreng – eller hvis du går og venter dig – så er en fødselstavle bestemt værd at overveje. Med fødselsdagstavlerne fra Sohu-shop har du frit spil på designscenen, så du kan vælge præcis de farver, der passer bedst til dig, din dreng og dit værelse.

Navneplakater er et hit

Du husker det sikkert fra din egen barndom; skiltet på døren, hvor der stod “Her bor Amanda” – eller hvad dit navn nu måtte være. Vi har taget navneskiltet et skridt videre og lavet flotte navneplakater, der passer til ethvert drengeværelse – og som vil gøre enhver lille pode stolt.

Yndlingssangen på væggen

Det er sjovt, når indretningen på et værelse bliver personlig, og hvorfor ikke sørge for at dit drengeværelse bliver det? For eksempel ved at hænge podens yndlingssang op på væggen. Her er det “Lille frække Frederik,” men vi har flere forskellige at vælge imellem – og vi hjælper dig gerne, hvis din favorit ikke er der.

Til globetrotteren

Er din dreng en sand globetrotter – eller er han bare videbegærlig, når det kommer til verden omkring os? Så kan du med fordel pryde væggen med et finurligt verdenskort – et der er lidt udover det sædvanlige og som vækker nysgerrigheden til live igen og igen?

Til de større drenge

Er din dreng ikke helt lille længere, så vil han sikkert gerne have plakater med lidt mere kant på sit værelse. Vi er vilde med de flotte dyretegninger, der får smilet frem på læberne med de sjove udtryk og den lille historie, billedet fortæller. Hvad siger du?